Tag stærke billeder, storytelling og dokumentation med i betragtning, når du skal markedsføre dit byggeprojekt

Byggeprojekter er komplekse, langvarige og ofte kostbare. De involverer mange interessenter og har stor betydning for både bybilledet, lokalsamfundet og dem, der skal bruge bygningen i fremtiden. Alligevel bliver markedsføring og kommunikation ofte en sekundær prioritet. Det er en fejl.

Med den rette visuelle strategi kan du styrke projektets image, sikre opbakning fra offentligheden – og ikke mindst positionere dig og dine samarbejdspartnere som professionelle og bæredygtige aktører.

I denne artikel får du et overblik over, hvordan du med storytelling, billeder og dokumentation kan gøre dit byggeprojekt synligt – og meningsfuldt – for omverdenen.

Byggeriet har brug for en god fortælling
– ikke kun flotte og indbydende facader

Mange forbinder byggekommunikation med skilte og pressemeddelelser ved første spadestik. Men byggeprojekter er fyldt med potentiale for stærke fortællinger. Hvem bygger vi for? Hvad forandrer projektet i byen eller lokalsamfundet? Hvilke bæredygtige løsninger implementeres?

Storytelling handler om at finde og formidle netop de fortællinger. Med video, billeder og timelapse kan du åbne byggepladsen op og gøre projektet levende for både borgere, lejere, kunder, investorer og samarbejdspartnere.

Få et commercial viewsfeed med AI-genererede videomateriale
Visuel dokumentation til energi- og byggebranchen

5 gode råd til bedre byggekommunikation

  • Start kommunikationen tidligt
    – planlæg visuel dokumentation fra projektets begyndelse
  • Fortæl historier løbende – ikke kun ved første spadestik og indvielse
  • Brug statusfilm og timelapse – det skaber overblik og engagement
  • Involvér samarbejdspartnere i kommunikationen – del materialet og styrk fælles branding
  • Fremhæv bæredygtighed og socialt ansvar – det efterspørges i stigende grad

Styrk markedsføringen af boliger og erhverv

Hvis dit byggeprojekt rummer boliger, erhvervslokaler eller anden udlejning/salg, er der stort potentiale i at bruge dokumentationen aktivt i markedsføringen. Timelapse og visuelle opdateringer kan skabe tillid hos potentielle købere og lejere, fordi de viser fremdrift og seriøsitet. En byggeplads, der tidligere var en “lukket verden”, bliver med ét et sted, man kan følge og forholde sig til.

Brug fx film til at vise, hvordan området udvikler sig, og hvordan arkitekturen tager form. Det gør det lettere at engagere fremtidige beboere og brugere – og det kan være med til at fremrykke salg og udlejning.

Nedenfor ses Witting Ejendommes præsentation af de kommende lejligheder på Amager Strandvej – Havglimt 1 og 2 – Bygget til livet. 

 

Vis stolthed for dit byggeprojekt – og del den med samarbejdspartnerne

Et byggeprojekt er altid et samarbejde. Entreprenører, håndværkere, rådgivere og leverandører arbejder sammen for at få projektet sikkert i mål. Når du dokumenterer processen, kan du også styrke stoltheden hos dem, der er med på rejsen.

Del gerne film og billeder med samarbejdspartnerne og lad dem dele dem videre. Det skaber synlighed – ikke kun for byggeriet, men for hele værdikæden. Og det sender et klart signal om, at alle parter tager ansvar for kvalitet og fremdrift.

Nedenfor ses fire statusfilm for opførelsen af det nye stadion – Kongelunden – i Aarhus.

Timelapse kamera monteret på byggeplads bør suppleres med statusfilm

Kongelunden statusfilm april 2024

Kongelunden statusfilm august 2024

Kongelunden statusfilm december 2024

Kongelunden statusfilm marts 2025

Statusfilm og løbende kommunikation:

– Vis status og skab overblik

Et byggeprojekt er langt, og meget kan ændre sig undervejs. Derfor er det oplagt at tænke i kvartalsvise statusfilm, der opsummerer fremdriften og giver et kig ind i næste fase. Statusfilm er fremragende til både intern og ekstern kommunikation, hvilket virksomheder som Velux og Novo Nordisk anvender aktivt.

Det er en effektiv måde at holde både interne og eksterne interessenter orienterede – og det giver dig som bygherre eller projektleder et værdifuldt værktøj til rapportering og visning af fremdrift.

En statusfilm kan fx indeholde:

  • Timelapse-klip fra perioden
  • Droneoptagelser og visuelle overblik
  • Interviews med projektledere eller håndværkere
  • En kort fortælling om, hvad der sker i den kommende tid

Nedenfor ses en statusfilm fra By & Havn i forbindelse med etablering af Lynetteholm.

Sæt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed

Mange byggeprojekter arbejder i dag aktivt med bæredygtighed, energiløsninger og genanvendelse. Det bør ikke kun dokumenteres i rapporter – det bør også fortælles.

Film og billeder kan på enkel og forståelig vis vise genbrug af materialer, nye klimaløsninger eller grønne initiativer, som har betydning for både brugere og samfundet. Det skaber transparens – og gør det lettere at kommunikere ESG-indsatser til både borgere, lejere og investorer.

Nedenfor ses Nature Energy og forklaringen omkring deres PTX anlæg placeret i Glansager tæt ved Sønderborg.

Timelapse: Når byggepladsen bliver levende

Med en timelapse-løsning får du et levende overblik over hele byggeprocessen – fra første gravemaskine til det færdige resultat. Det fungerer som byggeprojektets sorte boks og giver både dig og dine interessenter et visuelt indblik i fremdriften.

Timelapse kan bruges:

Særligt i offentlige og bæredygtige projekter, hvor gennemsigtighed og borgerinddragelse er vigtigt, er det en stærk løsning.

Undervejs i byggeprocessen kan det være fordelagtigt at sikre formidlingen af de gode historier. Det kan både være interne budskaber, men der kan også opstå situationer, hvor det er relevant at lade underleverandører fortælle historier fra byggepladsen. I forbindelse med opførelsen af Kaktus tårnene ønskede Layher, som leverandør af stilladser til montage af terrasserne at fortælle deres succeshistorie.

Peter Salling Friis

Vis dit projekt frem
– også mens det bygges

Et byggeprojekt skaber værdi fra dag ét. Det bygger relationer, arbejdspladser og fremtidige muligheder – længe før det står færdigt. Med professionel visuel dokumentation kan du vise fremdriften, formidle værdien og engagere omverdenen.

Hos SIGNAfilm hjælper vi dig med at gøre netop det. Med timelapse, droneoptagelser og storytelling sikrer vi, at dit projekt bliver set, forstået og husket.

Vil du høre mere om, hvordan visuel dokumentation kan styrke dit byggeprojekt? Kontakt mig – jeg er klar til at hjælpe dig videre.

Peter Salling Friis
Strategic advisor & specialist i visuel dokumentation
Mail:
peter@signafilm.dk
Telefon: +45 30 22 79 55